Jeg er superglad for min smartphone og jeg kan bruge den til stort set alt i min hverdag. Jeg behøver hverken et kamera, et vækkeur, en skridttæller, en kalender, en notesblok, et fotoalbum, en krydsord, en bog, en computer eller min pung. Når bare jeg har min smartphone.

Men jeg har også mærket afhængigheden snige sig tættere og tættere på og jeg kan faktisk ikke lide det. Jeg føler mig fanget og uden fri vilje, når jeg ikke kan lade være med at kigge på den, når der kommer en besked eller en notifikation. Jeg får dårlig samvittighed, hvis mine børn nævner jeg kigger meget på den. Afhængigheden nager mig og jeg kan mærke det kræver en del af mig at gøre noget andet og ikke ”bare” række ud efter telefonen, hvis jeg keder mig eller har et ledigt øjeblik. Så jeg forsøger. Jeg øver mig. Og prøver at formindske mit online forbrug. Både for min egen skyld, for mine relationers skyld – og fordi jeg gerne vil være et godt eksempel for mine børn og være en nærværende forælder.

En af de ting jeg har gjort for at være mere offline, mere nærværende og mindre afhængig af min telefon, er at få den ud af soveværelset. Jeg har købt et vækkeur. Ikke et gammeldags et der tikker alt for højt – jeg er nemlig særdeles lydfølsom når jeg skal sove – men ét der kan vise tiden og med en alarm der kan vække mig om morgenen. Mit nye vækkeur viser også datoen og temperaturen i mit soveværelse, men det er det – ikke flere funktioner eller dikkedarer. Og det har haft større effekt på mig end jeg troede det ville have. Det har givet mig en mere rolig afslutning på dagen, at jeg ikke lægger min telefon fra mig som det sidste inden jeg lægger mig til at sove. Jeg er begyndt at læse bøger igen – noget jeg har savnet og ikke rigtig har synes jeg har haft tid til i lang tid. Det har også givet mig en mere behagelig start på dagen at jeg ikke rækker ud efter min telefon som det første når jeg vågner. Som en ekstra bonus er jeg nu fri for at blive vækket, hvis der skulle komme en besked ind på et tidspunkt, hvor jeg egentlig har valgt ro og hvile.

Hvordan er det for dig? Har du også taget et valg om at formindske dit online forbrug og fokusere mere på nærværet? Eller er det overhovedet ikke et problem du kan genkende?