fbpx

Fri fragt ved køb over kr. 399,-

14 dages returret

1-4 dages levering

Hej og velkommen. Jeg er glad for, du er kommet forbi My Pocket of Time.

På My Pocket of Time deler jeg mine tanker og erfaringer om den tid vi lever i, og hvordan jeg får 15 minutter til mig selv og det jeg kobler fra med hver dag. En tid hvor mange af os føler vi skal være tilgængelige 24/7 for at være med og ikke gå glip af noget.
Jeg ønsker at opfordre dig til at finde din egen tidslomme i en travl hverdag.

På webshoppen tilbyder jeg en serie produkter der giver dig mulighed for at arbejde med dine hænder og give dig og din hjerne plads og ro til bare at være, uden hele tiden at skulle tage stilling til noget nyt. Uden at kigge på din skærm, tage din telefon, læse en mail eller surfe på facebook.

Jeg opfordrer dig til at være bevist om hvordan du bruger din tid og finde blot 15 minutter til dig selv hver dag; 15 minutters ”fritid”, ro og fordybelse.

Jeg hylder begrebet JOMO (Joy of missing out) og er fan af “Offline is the new luxury”.

Ikke fordi jeg forbander internettet og muligheden for at være online, men fordi jeg mener det er vigtigt at være opmærksom på hvor meget tid vi egentlig bruger online, og hvor meget det kan påvirke vores relationer. En surftur på nettet kan være en god måde at koble fra på, et øjeblik hvor vi kan være os selv, fordybe os i interesser eller lære nyt. Men jeg mener det tager overhånd når afhængigheden for at være online får overtaget. Når vi sidder på café med vores veninder og sms’er med en anden veninde. Når vi sidder til aftensmad med familien med telefonen ved siden af tallerkenen. Og når en samtale dør ud, fordi telefonen bimler og vores nysgerrighed får os til at reagere på notifikationen om, at der er en ny podcast tilgængelig.

Jeg har mange gange oplevet at øjeblikket er forpasset, samtalen er afbrudt – og
”hvor var det lige vi kom fra …”

Jeg gør det også selv, men er blevet mere opmærksom på hvad det gør i mine relationer.
Derfor er det min mission at ændre mine vaner og opfordre andre til at gøre det samme.

For mig er det et godt afbræk at bruge mine hænder og give mine hjerne fred for at modtage en masse information. Så dagens mange input kan bundfælde sig og blive til nye tanker og ny viden. Jeg kan lide at lave lister og tegne kruseduller. Jeg kan lide at skrive breve og gøre lidt ud af de gaver jeg giver videre. At lægge puslespil og se et billede forme sig.

Derfor indeholder webshoppen på My Pocket of Time netop den slags produkter. Udviklet af mig. Til dig, der ligesom jeg, har brug for et afbræk og lidt ro til at strukturere dages input og få styr på dit tankemylder.

Jeg laver brugbare og meningsfyldte produkter der efterlader plads til at bruge dine sanser – som opfordrer dig til at være aktiv og tage stilling til hvilken information der kommer ind. Og også produkter du skal bruge og arbejde med for at færdiggøre dem – for at de giver mening for dig.

Velkommen til min tidslomme, velkommen til My Pocket of Time.