fbpx

Fri fragt ved køb over kr. 399,-

14 dages returret

1-4 dages levering

Kender du begrebet JOMO? The Joy of Missing Out eller Glæden ved at gå glip af noget (det der (ikke) sker på de sociale medier …)

Tidligere var FOMO (the Fear Of Missing Out) et tidstypisk begreb, men efterhånden som vi er mere og mere på de sociale medier og vi er online og tilgængelige 24/7, har vi brug for ro og tid til fordybelse. Fordi det er hårdt hele tiden at være på. Fordi det stresser os. Og fordi vi også har brug for at se på verden omkring os og tage det ind, der er lige foran os. Det virkelig liv.

JOMO har vundet indpas globalt i den vestlige verden – vi har brug for at være offline ind imellem. Er du afhængig – ligesom jeg, indrømmet – af din telefon og af at være online og lige se om der er sket noget nyt, er JOMO et begreb, der er værd at studere nærmere. Og måske endda flirte lidt med selv.

Når jeg har været for meget online, kan jeg mærke det på mit humør. Jeg bliver trist og i dårligt humør når jeg kun ser glade og smukke mennesker i mit instagram-feed og virkeligheden ikke indfinder sig. Jeg føler mig forkert i min egen almindelige verden og savner i allermest at være sammen med rigtige mennesker. Det er det der giver mig energi og glæde … Når jeg har været i godt selskab, holder den energi mig faktisk glad i flere dage efter.

Derfor prøver jeg at begrænse min tid online og være mere bevidst om hvornår og hvorfor jeg går online. Og nære mig selv med de aktiviteter der er tilgængelig for mig i mit netværk af vidunderlige mennesker.

Det giver god mening for mig. Måske også for dig …