fbpx

Fri fragt ved køb over kr. 399,-

14 dages returret

1-4 dages levering

I mange af mine produkter bruger jeg ordet doodle. Men hvad mener jeg egentlig med det?

I ”gamle dage” var det en selvfølge at man havde en blok og blyant ved siden af sin telefon. Og mens jeg sad og snakkede, doodlede jeg. Eller tegnede kruseduller. Streger og ord og små figurer kom frem på mit papir. Ingenting og alt muligt tegnede jeg – og pludselig var papiret fyldt med figurer og kruseduller – nogen gange kom der sjove billeder ud af det, andre gange var det bare rent tidsfordriv. Men tidsfordriv af den skønne slags, fordi det var noget jeg lavede uden at tænke. Jeg koblede fra og lod mine hænder arbejde henover papiret.

I dag render jeg rundt og laver alt muligt når jeg taler i telefon. Jeg lægger tøj sammen. Tømmer opvasker. Handler eller er måske endda på vej et sted hen. Der er ikke mange ”ligegyldige” minutter i min hverdag. Men de ”ligegyldige” minutter er også minutter hvor jeg lader op og kobler fra, og jeg har fundet ud af, at jeg er nødt til at prioritere dem for at få et pusterum i min travle hverdag.
Og jeg er sikker på der er andre end mig der har det på samme måde. Det er én af grundene til jeg har udviklet produkterne i My Pocket of Time. Og også den måde jeg bl.a. bruger dem på.

Doodlerier er tit ”blot” løse skitser, men jeg synes det er sjovt og hyggeligt. Og hvis du har lyst til at sætte det mere i system og lave små kunstværker, kan du også gøre det. Du kan finde en masse inspiration på nettet, hvis du søger på ”doodles tegning” eller ”zentangle”.

Rigtig god fornøjelse 🙂