Jeg er uddannet life og business coach fra Sofia Manning og tilbyder 1:1 coaching fysisk eller online.
Altid har jeg interesseret mig for mennesker og for menneskelige relationer. Det område jeg har haft mest
interesse på, er alt det, der sker, når vi ikke siger noget! Alt det skjulte, det underforståede, det uskrevne
og det vi gør, fordi vi altid har gjort det.
Vi kan have nok så mange forudfattede meninger om hinanden, når vi ikke får sat ord på det, der fylder.
Når det usagte får lov til at forblive usagt, og når vi stopper med at undre os og være nysgerrige.
Det gør coaching op med. Derfor finder jeg coaching yderst interessant og brugbart. Coaching går ind
og sætter spørgsmålstegn ved ”sådan er det bare”, ”sådan har det altid været”, ”sådan én er jeg” osv.
Og det er ofte det, der bremser os i vores udvikling og i at nå vores mål.
Min tilgang til coaching
Som coach spørger jeg ind til det, der definerer din verden. Det kan jeg, fordi jeg er udenforstående
og ikke har mine følelser i klemme eller deler din historie. Og jeg kan undre mig. Når jeg gør det,
begynder du at se på dig selv og dit liv på en anden måde. Og så rykker du dig. Ja, der sker faktisk magi.
Jeg spørger med respekt og åbenhed og giver dig ikke nogen svar.
For dem har du nemlig selv, når blot du bliver guidet i din proces.